The life of Puma

You Know My Name

Hey, er det stadig søndag? spurgte Puma.
Nej, svarede Ben, nu er det mandag.
Nå... svarede Puma stille.
Spis din grød, sagde Ben. Du skal afsted om lidt.
Ja, ja, sukkede Puma.

Aaarghhhh!!! Vrissede Puma.
Hva'så?! Lød det fra køkkenet...
Hvor mange gange skal jeg sige det?! De kan lege med papirflyverne, men keglebanen skal de fandme holde sig fra!

Men det var jo blegansigterne der fandt på det med at tage skalpe,
vrissede Puma og fortsatte; Hey, hvornår er det fastelavn?
Det har det jo lige været! Lød det fra stuen...
Nå, sukkede Puma...Men så er jeg altså Apache-indianer til påske!!

Snik snak, så svært er det vel for pokker ikke at bygge et hemmeligt rum i kælderen?
Mnjoee..men nu har vi jo lige fået nyt tag i sommers, lød det lidt træt fra værkstedet -og har du i øvrigt set min røde vindjakke?
Nej, svarede Puma med sin dybeste røst, jeg registrerer ikke farver og tekstiler som sådan... det eneste jeg opfatter klart er pludselige bevægelser og faretruende hændelser,

Puma! Skynd dig at komme, lød det fra terrassen, Påskeharen har gemt æg i hele haven.
Ellers tak, svarede Puma. Jeg går direkte til kilden.
Hvad mener du? lød det skuffet ude fra haven.
Jeg mener, sagde Puma med sammenknebne øjne, at det snart er kvittevit bum bum med haremissen. Med det kød-sår kommer dyret ikke langt til fods!